
Vigtig information til medlemmer med Stofa-mail
Stofa-mailen ophører pr. 01-01-2027.
Norlys har annonceret, at den gamle Stofa-mail udgår. Har du stadig en mailadresse, der indeholder @stofanet.dk, anbefaler vi derfor, at du allerede nu opretter en ny mailadresse hos en anden udbyder.
Det er vigtigt at komme i gang i god tid, så du fortsat kan modtage vigtige mails fra myndigheder, firmaer, familie og venner.
Første skridt: Opret en ny mailadresse
Der findes flere forskellige mailudbydere. Vamdrup Antenneforening anbefaler ikke en bestemt løsning, men her er nogle eksempler på muligheder:
- Gmail
- Outlook/Hotmail
- iCloud/me.com
- Simply.com
- DanDomain.dk
Nogle løsninger er gratis, mens andre koster et mindre beløb. De danske udbydere kan være relevante, hvis man ønsker en dansk-baseret løsning.
Husk at give besked om din nye mailadresse
Når du har oprettet en ny mailadresse, bør du give besked til dem, der plejer at sende dig mail. Det kan især være:
1. Det offentlige
For eksempel Skat, kommunen, e-Boks, MitID og andre offentlige tjenester.
2. Praktiske kontakter
For eksempel banken, forsikring, betalingsservice, elselskab, mekaniker, foreninger, klubber, sport og fitness.
3. Private kontakter
Familie, venner og andre personlige kontakter.
Gode råd
Det kan være en god idé ikke at slette mails fra den gamle Stofa-mail i en periode. På den måde kan du se, hvem du normalt modtager mails fra, og hvem der skal have besked om din nye adresse.
Har du vigtige mails, du gerne vil gemme, bør du sørge for at videresende dem til din nye mailadresse eller få hjælp til at flytte mails og kontakter over.
Der findes vejledninger på nettet om, hvordan man skifter mailadresse. Denne artikel kan måske være en hjælp:
5 ting du huske, hvis du skifter e-mail – Faglige Seniorer
Med venlig hilsen
Vamdrup Antenneforening
